torsdag den 18. september 2014

De fleste ulykker sker i hjemmet

Livet med små børn er nu dejligt. Og når mindstemanden vil have et sværd med i hånden bedst som han er på ud til bilen, ja så hjælper mor da gerne. 
Nu er det så at uheldet skete!! Jeg bøjer mig ned for at tage førnævnte sværd og fejlbedømmer enten egen højde eller højde på svævehylde! Resultat = en mor der råbte MEGET højt og med ord børn ikke bør høre eller lære. Og to små drenge der lister ind i stuen og siger "far mor har slået sig".
Det havde jeg så også så meget at jeg slog hul på hovedet og blødte. Øv og AV!
Afsted til lægen som heldigvis kunne fortælle at det ikke var dybt. Såret blev renset, fik en lille klat lim for at lukke blødningen og til sidst en stivkrampe vaccination. 
De fleste ulykker sker i hjemmet, men hold fast hvor føler man sig ualmindeligt dum over at slå hovedet i en hylde man udemærket godt ved er der!!!! Av mit hoved.